Hvad mener vi med en ressourcebevidst renovering?

Med uddannelsesmæssig baggrund som hhv. kunsthistoriker og økonom, er det ikke fordi vi ligefrem kan siges at være eksperter i byggeri og boligrenovering. Vi har selvfølgelig tilegnet os nogle erfaringer gennem vores tidligere boliger. Acacia har boet mange forskellige steder. Faktisk rigtig mange steder! Søren kan stadig tælle sine tidligere bopæle på én hånd. Til gengæld er der både en omfattende lejlighedsrenovering og et husbyggeri iblandt.

For at styre renoveringsprocessen vil vi undervejs gøre et forsøg på at destillere vores erfaringer i nogle overordnede principper. Nogle overordnede retningslinjer for, hvordan vi når frem til et færdigt resultat. Vi er begge to ret udviklingsorienterede og interesserede i en positiv samfundsudvikling, med de forandringer det indebærer. Vi har allerede fået nogle ideer til specielle løsninger vi godt kunne tænke os at indarbejde i projektet, men mere om det i et senere indlæg.

Fordi vi forventer at træffe nogle anderledes valg i processen, og fordi vi godt kan lide at formidle nye ideer, opstod ideen om en byggeblog også ret hurtig. Vi mente der kunne være en god historie i at fortælle, hvordan man kunne flytte en eksisterende bolig fra energimærke F til energimærke A. Da vi i midten af december ville finde på et navn til bloggen, var det første der faldt ind derfor noget med energi og ressourceforbrug. Vi var både omkring “Energiøkonomisk overbygning”, “Energispringet”, “Energihop”. Vi endte, som du nok allerede har gættet, med navnet: Ressourcebevidst Renovering.
Og hvorfor gjorde vi det?

Vi starter bagfra, med ordet renovering. Det er godt, fordi det er selvforklarende. Det skaber billeder i hovedet af en bolig, der bliver bygget om. Men som vi lærte af en artikel om renovering fra Rådet for Bæredygtig Byggeri kan ordet også dække over mange forskellige tilgange. Det kan være en simpel istandsættelse, en energirenovering, en klassisk renovering, en restaurering, en større ombygning eller en decideret transformation. Vi bruger derfor ordet renovering som en paraplybetegnelse for en større ombygning eller mindre transformation, der også rummer en energirenovering.

Ressourcebevidsthed kræver måske lidt mere forklaring. Det er i hvert fald et ord, der får en rød understregning af stavekontrollen. Ordet er delvist selvforklarende, for de fleste kan nok regne ud, at det handler om at have noget opmærksomhed rettet mod nogle ressourcer. I en kontekst af en renovering, er det nærlæggende at fortolke det som om vi gerne renovere på en måde, hvor vi minimerer forbruget af byggematerialer. Men det ville være en alt for snæver fortolkning. Vi bruger ordet bredt, sådan som det defineres i ordbogen:

Ressource: mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter el.lign. der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes

Det omfatter altså materialer, men også midler (f.eks. penge), råstoffer (f.eks. vand), fysiske kræfter (f.eks. strøm), psykiske kræfter (f.eks. mental og følelsesmæssig energi og menneskelige ressourcer). Men vi kan også finde på at bruge det endnu bredere, og her kommer Wikipedia til hjælp:

En ressource er en kilde eller et aktiv, der kan udnyttes til at fremskaffe en fordel i en given sammenhæng

Det betyder at vi betragter boligen som en ressource i sig selv, som vi skal være bevidste om. Vi betragter også vores indbyrdes evner, talenter og erfaringer som ressourcer, vi kan udnytte på forskellig vis. Ressourcebevidsthed i en meget bred fortolkning er altså det styrende princip for vores renovering. Hvordan det styrer hvilke projekter vi kaster os over og valg vi træffer, kan vi starte med at give en forsmag på gennem et meget konkret og et mere abstrakt eksempel.

Et konkret eksempel på ressourcebevidsthed

Vi har købt en bolig med energimærke F. I hvert fald på papiret. Energimærket er lavet for 9 år siden, og som man kan se på billedet, der er knyttet til dette indlæg, er der ikke nogen luft/luft varmepumpe på billedet fra dengang. På det tidspunkt var der en kombination af elradiatorer og brændeovn. Derfor er der i energimærket angivet et elforbrug på 7.992 kWh og 0,5 tons træbriketter. De har et energiindhold på mellem 4-5 kWh pr. kg, for nemheds skyld omregner vi det til 2.250 kWh varme fra træbriketterne. Altså har huset et varmebehov på 10.242 kWh.

Sælger oplyste os i løbet af processen om, at det årlige elforbrug lå mellem 4.100 og 4.400 kWh for både varme og husstandsforbrug. Brændeovnen var desuden pillet ned. At elforbruget til varme ligger så lavt skyldes selvfølgelig at den monterede luft/luft varmepumpe er væsentlig mere effektiv end direkte el-opvarmning. Man kan med andre ord sige, at en nem ved til at få et bedre energimærke, kan være så simpelt som at installere en luft/luft varmepumpe. På papiret og på driftsudgifterne har den en meget reel og meget direkte effekt.

Problemet er blot at installationen af en luft/luft varmepumpe er en meget isoleret løsning. Man suboptimerer driftsudgifterne på bekostning af noget andet. Komforten fra en luft/luft varmepumpe er ikke ideel. Temperaturen fordeler sig ikke jævnt i rummene, og slet ikke hvis der er lukkede døre. Når varmepumpen arbejder kan man også høre en svag konstant lyd, både indvendigt og udvendigt. Hvad værre er at det for vores bolig er en decideret øjebæ, at have hængene på gavlen.

Varmepumpen gør heller ikke noget for at minimere husets energibehov, den flytter blot varmekilden fra brændeovn og direkte til, til el og energi fra luften. Det fungerer godt på de fleste tidspunkter af året, men belastningen på elnettet kan være ret høj om vinteren. I skrivende stund har vi haft flere dage med temperaturer ned til -9 grader og det giver anledning til at lave en simpel sammenligning.

Søren har et parcelhus på 211 kvadratmeter fra 2015, hvor der ikke var nogen hjemme 3. januar, hvor det var rigtig koldt og huset skulle holde 22 graders varme. Her står en jordvarmepumpe for driften, der er et ventilationsanlæg i drift og diverse elektriske enheder som tørretumbler, vaskemaskine, køleskab, fryser, fjernsyn og computere på standby. Dette hus brugte 3. januar 27,1 kWh strøm.

I vores nye bolig, en lejlighed på 70 kvadratmeter, var der heller ikke nogen hjemme d. 3. januar. Her kører der kun kører en luft/luft varmepumpe lige nu, som er indstillet til 16 grader. For at holde den temperatur brugte varmepumpen 18,25 kWh strøm.

Man siger som tommelfingerregel at man kan spare 5% på energiforbruget hver gang temperaturen sænkes med én grad. Der er 6 graders forskel på parcelhuset og lejligheden, så hvis vi sænker parcelhusets energiforbrug med 5% seks gange, får vi lige under 20 kWh.
Med andre ord: Lejligheden på 70 kvadratmeter med en luft/luft varmepumpe bruger mere strøm til opvarmning på en råkold vinterdag end et velisoleret hus, der er tre gange så stort!

Fordi elnettet og elproduktionen skal bygges efter de tidspunkter hvor forbruget er størst, ender man altså med at trække urimeligt meget på fællesskabets ressourcer, når man optimerer sin egen pengepung med en luft/luft varmepumpe.

Et abstrakt eksempel på ressourcebevidsthed

I går var der et debatindlæg fra ph.d.-studerende, Tobias Hentzer Dausgaard, i Klimamonitor med titlen: “Renovering kan være mere klimabelastende end nybyg“. Hans pointe er ret simpel. Debatten omkring nybyg vs. renovering er ikke så simpel som at det altid er bedre at renovere end at bygge nyt. Det afhænger i høj grad af de valg man træffer i byggeprocessen, hvad der er bedst. Hvis man vælger dårlige materialer, der kun holder i få år, så kan en renovering blive til en ny renovering, der bliver til en ny renovering med jævne mellemrum. Hvis det er alternativet til et bygge et nyt gennemført hus med lang levetid, er det ikke nødvendigvis godt at renovere.

Tobias har et afsnit i sit debatindlæg, der er sød musik i vores ører:

Det nye bygningsreglement bør derfor ikke alene være en »løftestang for renovering og transformation af eksisterende byggeri«, som Arkitektforeningen foreslår, men også stille krav til ressourcebevidsthed og langtidsholdbarhed i alle typer indgreb, hvad end det er nybyg, transformation eller renovering.

Vi vil forsøge, uden at der er stillet krav i bygningsreglementet, at gennemføre en transformation og renovering af vores bolig, med en høj grad af ressourcebevidsthed som det grundlæggende princip.