Udgangspunktet for vores renovering

Før vi kan flytte ind i vores nyerhvervede ejerlejlighed, skal vi igennem en større renoveringsproces. Det er selvsagt hele grundlaget for den side, du læser lige nu. Før vi kaster os ud i en masse projekter, giver det mening at få udgangspunktet på plads. For hvad er det helt præcist vi har købt? Jo, nu skal du se…

Der er tale om et såkaldt dobbelthus med lodret lejlighedsskel. Med andre ord ligger der to boliger under ét sammenhængende tag. Vi har egne garager, egne haver, egne indgange, egne målere, egne skraldespande. Vi deler indkørsel, vaskerum og en udvendig trappe.

Ejendommen er bygget sådan i 1976, da den blev opført. Hver ejerlejlighed er på 70 kvadratmeter ekskl. garage og vaskerummet i kælderen. Man kan måske sige at dem der har opført bygningen har været fremsynede. I dag har vi en udfordring med at vi bygger større og større huse, mens familierne der skal bo husene bliver mindre. Vi havde kortvarigt overvejet at gå efter et opdelingsegnet hus, men det kommer med sine egne udfordringer.

I sommer skrev TV2 en artikel om udfordringerne ved at dele et ældre hus i to boliger. Louise Heebøll, der medvirker i artiklen, har købt og opdelt et hus på 118 m². Hun har efterfølgende lanceret en hjemmeside under navnet Del Hus. Her inspirerer hun andre til at gøre det samme, og slår et slag for bedre udnyttelse af de boligressourcer vi allerede har.

Det er unægtelig noget nemmere, når boligen er udformet sådan fra start, sådan som vores nyerhvervede bolig er. Den kommer til gengæld med sine helt egne udfordringer. Men inden vi dykker ned i udfordringerne, så lad os få et overblik.

Plantegning

De 70 m² er fordelt på en entré, et badeværelse, en lille gang, et værelse og et køkken i åben forbindelse med en stue. I entréen er der en trappe op til et loftsrum, der på tegningen er angivet som en 1. sal med et disponibelt rum. Der er også indikeret en trappe i stuen, der skulle føre op til en hems. Denne trappe er dog fjernet. I det der betegnes som en kælder er der et fælles vaskerum for de to lejligheder. Kælderen ligger dog i niveau med indkørslen. Man skal derfor bestige en trappe for at komme til hoveddøren. En anden trappe leder op til haven, hvorfra der er adgang til stuen via den overdækkede terrasse. I stuen er der en skorsten, men ingen brændeovn. Den er flyttet i garagen, fordi den tidligere ejer synes den optog for meget plads.

Lad os kravle op til toppen af skorstenen og tage hul på de udfordringer, der umiddelbart er med boligen.

Ældre tag med asbest og hjemmebygget skorsten

Taget er af eternit og fra den tid hvor sådanne plader indeholdt asbest. I princippet er det ikke noget problem at have et tag med asbest. Det er dog blevet noget dyrere at vedligeholde denne type tag, da der trådt nye regler i kraft. I tilstandsrapporten for ejendommen har taget fået gule anmærkninger pga. begyndende nedbrydning langs kanter, overflader og rygningsplader. Samtidig er etableret en skorsten med en inddækning, der ikke kan tåle UV-stråler og derfor må forventes at nedbrydes på kort sigt.

Ulovlige loftsrum og en tvivlsom skunk

I salgsopstillingen for lejligheden var der vist to loftsrum. Med et boligareal på 70 m², så det attraktivt ud. Vi kunne desværre konstatere, at der ikke var ansøgt om byggetilladelse til at etablere de to loftsrum. Måske af god grund, for de opfylder ikke krav til hverken lofthøjder eller redningsåbninger. Det kan man selvfølgelig vælge at se bort fra, og bruge rummene til beboelse alligevel, men for os var det ikke en farbar vej.

Vi vil heller ikke kunne bruge rummene til opbevaring, da de næppe kan lovliggøres til dette formål. Det skyldes at rummene formentligt er blevet til ved en tvivlsom gør-det-selv renovering. Renoveringen var foretaget allerede før lejligheden blev overtaget af den sælger vi har købt af. Af denne grund forelå der ingen dokumentation for de konstruktionsmæssige indgreb, der er lavet i spærene.

Skorstenen er placeret i en skunk mellem de to hemse. Der er lagt isolering i skunken, men den forekommer en anelse fugtig. Søren løftede på noget af isolering og fandt, hvad der både lugtede og lignede ekskrementer fra et dyr. Billedet af skunken viser at lejligheden har været udstyret med gitterspær. Hvordan man har sikret stabiliteten af spærene ved udformningen af hemsene har vi ikke kunnet konstatere endnu, da vi endnu ikke har lavet destruktive indgreb.

Det originale badeværelse fra 70’erne

Vi har lyttet os til at de blå fliser på væggene er på mode igen. Der er dog ingen af os, der brænder for at bevare dem. Vi har læst os til, at der på et badeværelse fra 70’erne kan der være risiko for asbest i fliselimen. Hvis det er tilfældet slipper vi ikke for at få det nedtaget af professionelle. Da det kan blive en bekostelig affære, har vi bestilt en analyse af fliselimen. Er vi så heldige at den er fri for asbest, overvejer vi en nænsom nedtagning af fliserne, så de kan afsættes til en interesseret køber.

Gulve der skal skiftes

I hovedparten af lejligheden ligger der et malet trægulv. Flere steder er gulvet meget slidt og i køkkenet kan man se et tæppe foran opvaskemaskinen. Tæppet dækker over en vandskade, hvor gulvet er særligt medtaget.

Ud over den generelle stand af gulvet, er der et andet problem. Lejligheden er el-opvarmet. Der er ikke noget vandbåren varmesystem. Da energimærket blev lavet var der el-radiatorer i lejligheden, hvorfor den fik energimærke F. Siden er der installeret en luft/luft varmepumpe, så der kun er en el-radiator på badeværelset. Når gulvene alligevel skal skiftes er det oplagt at overveje et vandbåren varmesystem i stedet.

Bygningens visuelle udtryk fra gaden

Når vi fortæller i vores omgangskreds at vi har købt bolig, kan vi godt finde på at spøge med, at vores nye hus er rigtig grimt. Vi havde begge set boligen online flere gange uden at kigge nærmere på den. Både fordi den stod opført som en lejlighed og fordi dens visuelle udtryk rejser flere spørgsmål end svar. Men det er heldigvis kun fra indkørslen huset ikke virker indbydende. Det helt store aktiv ligger nemlig på den anden side af hækken.

En hyggelig have og overdækket terrasse

Det er helt utvivlsomt disse billeder, der gav de største plusser i bogen i salgsopstillingen. Vi kan levende forestille os hyggelige sommeraftener her i haven. Det lille anneks er ikke i super god stand, men kan sagtens indrettes til et lille refugium.

En bolig med potentiale

Lejligheden var ikke annonceret som et håndværkertilbud. Hvis man ville, kunne man sikkert sagtens have købt boligen med henblik på at bo billigt. Lidt slibning, maling og listearbejde kunne gøre underværker på det indvendige udtryk. Vores tilgang til boligen er dog en anden. Vi har blik for iboende ressourcer i ejendommen. Det solide murværk, den hyggelige have, den indbyggede garage, de få kvadratmeter, muligheden for at skabe en værdiforøgelse og at forbedre det dårlige energimærke.

Med dette udgangspunkt vil vi bruge hjemmesiden her til at beskrive den proces vi skal gennemgå, de projekter der skal gennemføres og de principper vi udfører dem med, for at nå i mål med en ressourcebevidst renovering af vores nyerhvervede bolig.